dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Ingen økonomiske sanktioner trods overskredne anlægsbudgetter

Kommunerne holdt sig i 2022 inden for servicerammen, men overskred anlægsrammen med 1,6 mia. kr.
24. APR 2023 15.25

Danmarks Statistik offentliggjorde fredag kommunernes regnskaber for 2022, og i dag forlyder det fra Finansministeriet, at der ikke bliver tale om økonomiske sanktioner, selv om den aftalte ramme for anlægsudgifter blev overskredet. Servicerammen blev dog overholdt.

Finansministeriet oplyser, at kommunerne brugte 280,7 mia. kr. på service sidste år. Dermed holder de sig inden for budgetterne, når der tages højde for meropgaver som følge af tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine og covid-19.

Kommunerne realiserede i 2022 anlægsinvesteringer for 21,6 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. mere end budgetteret.

- Kommunerne har i 2022 løftet nogle store opgaver i en ekstraordinær situation. Først med håndteringen af covid-19 og siden modtagelsen af fordrevne fra krigen i Ukraine. Samtidig holder kommunerne sig som forventet inden for servicerammen. Det viser, at kommunerne påtager sig et vigtigt ansvar, som jeg gerne vil kvittere for, udtaler finansminister Nicolai Wammen (S).

Han ser derimod "med stor alvor på, at kommunerne overskrider de budgetterede rammer for anlæg. Overskridelsen svækker troværdigheden om de aftalte anlægsrammer."

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler samtidig, at hun gerne vil "anerkende kommunernes store indsats for at overholde servicerammen. Kommunerne har også i 2022 skullet løfte helt ekstraordinære opgaver. En overskridelse af anlægsbudgetterne med 1,6 mia. kr. er imidlertid ikke tilfredsstillende. Vi skal kunne stole på, at de rammer, vi sammen aftaler, også bliver overholdt."

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.